Måske det var lysten, tiden eller overskuddet, men nu fik jeg lige den der, og så må jeg hellere.
Sommeren er over os, og her sker en helt masse, og alligevel ingenting.
Lærke er startet i SFO, og virker faktisk rigtig glad for det. Min dejlige unge Andreas forlader reden efter sommerferien, og starter på Pederstrup Efterskole på Lolland Falster, uha, det giver altså noget af en knude i maven, vil godt nok savne den unge, tiden flyver simpelthen for hurtigt.

Frederik som deler værelse med Andreas hænger også noget med næbbet, og jeg er spændt på om han vil blive lidt ensom efter Andreas ikke er her længere.Bekymringer er der altid nok af med de kære børn...
Arghhhh, lige pludselig sidder man her mutters alene, og aner ikke hvad der ramte en...
Mikkel skulle have været til vikingetræf i dag, men som sædvanlig vil den stædige unge ikke noget som helst, og han blev byttet ud med Frederik som frejdigt tog afsted. Til gengæld ligger den lille øgle nu under hans dyne, og klandrer mor for det er hendes skyld, at han ikke kunne sove i aftes, og derfor ikke ville af sted, hmmm...
Når Lærke kommer hjem fra SFO i dag, skal vi ud og plante alle vores forspirede tomater, det er noget vi har set frem til længe, og mon ikke med det gode lovede vejr i løbet af ugen, at de snart vil vokse sig stor og gi en masse lækre, søde tomater. Jordbærrene hænger store og røde på deres stilke, og er snart klar til at blive plukket.
Vi skal også have samlet hyldebærskærme ind, så vi kan få lavet noget saft. Så mangler vi bare æbler skal modne, så vi kan lave æblegele, Hyttemeier go home...
I uge 32 drager vi en uge til Samsø, der venter mor og far i et dejligt sommerhus som de har lejet, og vi blev inviteret, det glæder jeg mig rigtig meget til. En uge uden internet, gad vide om øglerne også glæder sig...


Ingen kommentarer:
Send en kommentar